Vi leverer på 1-3 hverdage | Fri fragt ved 400,- | Fuld returret i 30 dage | FindSmiley for natuli.dk
om nátuli2017-07-24T00:58:56+00:00

PASSION FOR ØKOLOGI OG BÆREDYGTIGHED

Hos nátuli har vi en stor passion for økologi og bæredygtighed. Vores vision bag shoppen er, at gøre økologiske og bæredygtige produkter lettilgængelige, da vi gerne vil bidrage til en renere og mere bæredygtig verden.

Mange hverdagsprodukter indeholder skadelig kemi og vi ønsker selv så vidt muligt, at undgå disse stoffer i dagligdagen. Derfor har vi nøje sammensat et udvalg af produkter i høj kvalitet, baseret på økologiske og bæredygtige råvarer. Vores hovedfokus ligger på almindelige hverdagsprodukter, eksempelvis miljøvenlige rengøringsmidler, shampoo og balsam, håndklæder i økologisk bomuld mv.

Vi har valgt vores leverandører med omhu og størstedelen af de brands vi forhandler, har base i lokale nordiske lande. Høj kvalitet og bæredygtighed er vigtigere for os, end kvantitet og pris.

HVORFOR VÆLGE ØKOLOGI OG BÆREDYGTIGHED?

De grundlæggende principper for økologisk produktion går på, at produkterne skal være så naturlige, rene og bæredygtige som muligt. De største fordele ved at købe økologi og bæredygtighed er, at det er både godt for både dig og miljøet.

Der har i mange år været meget fokus på de mad- og drikkevarer vi indtager, samt fordelene ved økologiske produkter fremfor konventionelle. Mange er i dag gået over til at købe helt eller delvist økologisk, når det gælder mad- og drikkevarer. I hverdagen kommer vi dog også i kontakt med mange overflader og ting, som kan have en effekt på vores sundhed. Det kunne f.eks. være tøj, sengetøj, håndklæder, shampoo, cremer osv. Huden er kroppens største flademæssige organ og derfor er det også vigtigt for os, hvad den kommer i kontakt med.

KROPPEN

Der bruges mange skadelige stoffer i den generelle tekstilproduktion, f.eks. pesticider til sprøjtning af bomuldsmarker, farvestoffer og blegemidler. Der bruges typisk et halvt til et helt kilo kemikalier, blot for at producere én t-shirt. Udover konsekvenserne for miljøet, vil rester af disse stoffer hænge fast i tøjet, hvor de derfra kan trænge ind igennem huden.

De færreste tænker over, hvor meget kemi vi egentlig omgiver os med. Tager man f.eks. i køkkenet, så har vi mange ting, som kommer i kontakt med vores madvarer. Fryseposer, drikkedunke, madkasser, madpapir og meget mere, som typisk indeholder og afgiver skadelig kemi. De klassiske lyserøde, lysegule og lyseblå karklude er også problematiske, da de indeholder plastik/mikroplastik, som ultimativt ender i fødekæden.

NATUREN

Naturen har gavn af, at du køber økologisk. Tag nu f.eks. den førnævnte karklud, som indeholder mikroplastik. Med en karklud af økologisk bomuld, kan du helt undgå dette og dermed skåner du miljøet.

Et andet aspekt er, at konventionel dyrkning af bomuld, har en stor belastning på miljøet. Store dele af de pesticider som bliver brugt på verdensplan, bliver brugt til at dyrke bomuld. Økologisk bomuld bliver dyrket, uden brug af kunstgødning og pesticider. Der er mange gode grunde til, at mindske eller helt undgå brug af pesticider, som forurener naturen, mennesker og dyr. Ved at bygge på jordens egen frugtbarhed, holder de økologiske landmænd samtidig CO2 nede i jorden, som hjælper til mindske klimaændringer.

nátuli vil derfor gerne gøre det nemt for dig at købe tekstiler og brugsgenstande, som du kan være helt tryg ved at bruge. Både mht. dig selv, men også for miljøet.

5 GRUNDE TIL, HVORFOR ØKOLOGI HOLDER

  • Økologisk mad er uden rester af sprøjtemidler og smager af mere

  • Økologi er en renere vare, som ikke er ’sminket’ med tilsætningsstoffer

  • Økologi giver bedre forhold for dyr

  • Økologi er godt for vores grundvand

  • Økologi bevarer den rene natur

Læs mere om disse gode grunde her

ETIK

Vi forsøger på bedste vis at lade økologi og bæredygtighed være en rød tråd igennem hele vores virksomhed. Vi undgår unødig brug af papir – f.eks. ved ikke at vedlægge en følgeseddel i din pakke. Den får du på mail i stedet. Som visitkort bruger vi et stempel på allerede produceret pap og papir. Igen for at undgå unødig overforbrug.

Den emballage, vi sender din ordre i, består af bæredygtigt materiale.

  • Papkassen er lavet af FSC-certificeret papir, som bliver fremstillet på en dansk fabrik.

  • Genbrugspapir som pakkefyld med miljømærket Der Blaue Engel.

  • Biologisk nedbrydeligt kassefyld, der er fremstillet af affaldsstoffer; gamle aviser, andet papiraffald samt rester fra landbrugsproduktion, som hvedestivelse. Du kan, som kunde, smide materialet i skraldespanden, på kompostbunken eller i papircontaineren uden kvaler. Materialet opløses ved hjælp af vanddamp.